Psykolog i København

Med individuel tilgang til dig og dine behov

Hej, jeg hedder Jakob og jeg er psykolog i København - med praksis ca. 500 meter fra Rådhuspladsen. Jeg hjælper mennesker der har det skidt på grund af psykiske problemer – fx stress, angst, depression, selvværdsproblemer, socialfobi, livskriser og parforholdsproblemer. Måske er der noget af det, der fylder hos dig – måske er du midt i en vanskelig etape af dit liv – men du skal vide, at der altid er en eller anden form for vej ud.

 

I mit arbejde som psykolog har jeg hjulpet mange andre i de sidste 17 år, og jeg vil også gerne hjælpe dig. Giv mig et kald og fortæl mig lidt om dig, så kan vi stille og roligt tage en snak, og jeg vil fortælle dig, hvad jeg tror er bedst for dig, og om det er noget, jeg kan hjælpe dig med. Dette tager jeg ikke noget for, og det er helt uformelt og selvfølgelig fortroligt. På den måde kan jeg få indblik i din situation, vurdere om du har brug for hjælp og finde den bedste plan i forhold til en eventuel behandling.

Om krisens udvikling

Problemer er en naturlig del af livet

De rammer os alle. Nogen oplever gennem hele livet kun mindre problemer, men de fleste af os kommer ud for både store og små problemer, og hvis ikke disse bliver løst kan de udvikle sig til kriser.

Psykiske problemer

Kriser der ikke bliver håndteret kan udvikle sig til reelle psykiske problemer. Når dette sker, er problemet begyndt at ”få sit eget liv” – det gør noget med en, som man ikke selv har fuld kontrol over.

Har jeg brug for at tale med en psykolog?

Hvis det psykiske er begyndt at opføre sig på måder, som du slet ikke bryder dig om, og du føler at intet af det gør, reelt virker længere, så er det en god ide at tale med en udenforstående, som er professionel.

Få hjælp til at vurdere din situation

Hvis du er i tvivl, så vil det være en god ide at få en vurdering af din situation og dine problemer – for det kan være meget svært at afgøre det selv, og man kan i nogen situationer desværre ikke klare det på egen hånd.

Jeg tilbyder individuel terapi, familieterapi, parterapi, supervision og foredrag. Du er i første omgang velkommen til bare at ringe på 28 45 54 12 eller skrive til [email protected] for at høre nærmere.

Inspirerende ord