Depression Behandling i København - Psykolog Jakob Skov Knudsen

Du er velkommen til at kontakte mig uforpligtende, for at snakke om dine behov om behandling af depression.

Jacob Knudsen psykolog

Mere om depression eller depressiv

Depression er en meget alvorlig psykisk tilstand, som det kan tage flere år at komme over eller ud af.

Men den dagligdags brug af ordet, handler om at man kan føle sig deprimeret nærmest dagligt. Dette er ikke i klinisk forstand en depression.

De fleste som har brug for at komme i behandling for depression har enten let eller moderat depression.

Sundhedsstyrelsen anbefaler her samtaleterapi som førstevalget i behandling.

Det kan virkelig godt betale sig at få behandling for depression, da det desværre sjældent går væk af sig selv – og i værste fald faktisk bliver værre som tiden går.

Men selv om depression er alvorlig lidelse, er der faktisk gode behandlingsmuligheder. En dansk undersøgelse fra 2011 viste at 95% af klienterne oplevede at have fået det bedre eller meget bedre efter at have fået psykologsamtaler.

Depression kendetegnes ved to hovedsymptomer – dels den velkendte med stemningsnedsættelse og triste tanker, og dels ved en meget tung følelse af energiforladthed, ugidelighed, tendens til at opgive på forhånd.

Og djævelskaben i depressionen ligger i at de to typer af symptomer hele tiden forstærker hinanden, så man hele tiden skal kæmpe en ny kamp – for når den ene følelse er overvundet, så står den anden allerede klar i kulissen.

Behandlingen sigter mod at opbygge et forsvar, hvor man hurtigt kan identificere om det er tristheden eller ugideligheden, der skal inddæmmes, og opbygge solide redskaber til at håndtere begge dele.

Medicin er for nogle også en mulighed.